Leverandør af ulovligt IPTV idømt 9 måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste
Retten i Glostrup har dømt en 51-årig dansk mand for tre tilfælde af ophavskrænkelser af grov karakter og under skærpende omstændigheder. Manden nægtede sig skyldig i alle forhold.
I mandens hjem og virksomhed fandt politiet 20 tv-bokse og paraboludstyr, som retten slog fast blev benyttet som backup for ulovlig formidling af tv-abonnementer rundt om i Europa, herunder i Danmark og Spanien.
Sagen blev oprindeligt anmeldt af Nordic Content Protection i 2015, og var en del af en større international efterforskning mod ulovligt IPTV distribueret fra sydeuropa.