Dom mod forhandler af 2,7 millioner piratkort

Onsdag faldt en vigtig afgørelse i Scandinavian Tv Organisations against Piracys (STOP) største sag i kampen mod piratkopiering af kort til betalings-tv. Landsretten medgav STOP, at salg af blanke kort er omfattet af Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

I mere end et år har Scandinavian Tv Organisations against Piracy (STOP) haft fokus på en forhandler i Randers af blanke programkort og brændere. Onsdag blev der sat et foreløbigt punktum i sagen, som STOP vurderer til at være den største sag om piratkort i verden. Gennem 3 år har forhandleren efter eget udsagn solgt 2,7 mio. blanke programkort til primært Europa. Vestre Landsret stadfæstede hermed et fogedforbud nedlagt i februar måned.

Hidtil har udbydere af blanke kort hævdet, at kortene skal anvendes til låsesystemer. Det har dog hele tiden været STOPs holdning, at formålet alene har været at bruge kortene som piratkort til tv-kanaler.

Med dommen i Vestre Landsret er det bekræftet at blanke kort er omfattet af Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed §91.
Cand. jur. David Würgler, der er direktør for STOP, er tilfreds med sagens udfald: “Dette er meget principiel dom og den første af sin art i Danmark. Vi er derfor glade for, at Landsretten bekræfter, at salget af blanke programkort alene må anses at have til formål at fungere som piratkort til betalings-tv. Gennem årene har betalings-tv branchen tabt store millionbeløb som følge af brugen af uautoriserede kort, og det er ganske urimeligt. Det glæder os meget, at Landsretten er enig med os heri”.

Distributører af betalingskanalerne er tilfredse med dommen:

“Vi står for at skifte kodningssystem til VideoGuard, som vil gøre alle disse piratkort ubrugelige, men det er af principiel vigtighed for os at bekæmpe piratvirksomhed. Afgørelse fra Landsretten et betydningsfuldt skridt i den rigtige retning. At Landsretten så tydeligt fastslår at lovgivningen omfatter blanke programkort, giver os mulighed for at slå hårdt ned på piratvirksomhed”, siger Hans-Holger Albrecht, koncernchef for Modern Times Group, der ejer Viasat.

“Vi vil gerne understrege at pirateri på ingen måde kan accepteres. Canal Digital modtager derfor dommen fra Landsretten med glæde og anser den som et vigtigt skridt på vejen mod piratkort til betalingskanaler. Ingen kan være tjent med pirateri – hverken skuespillere, rettighedshavere, tv-selskaber eller de abonnenter, som hver måned betaler for programmerne”, udtaler administrerende direktør Jens Arnesen Canal Digital Danmark A/S.

“Pirateri skal bekæmpes – både når det gælder parabol og kabel-tv. Tv via piratkort er tyveri, og det hverken kan eller skal vi sidde overhørig. På TDC er vi godt tilfredse med Landsrettens afgørelse og ser med forventning frem på den lange række af sager, der nu venter på at blive behandlet hos STOP”, slutter Markedsdirektør, TDC Kabel TV A/S, Jeanette D. Hartz.

Hos STOP bliver dommen startskuddet til en række sager, der indtil videre blot har ventet på at blive behandlet afhængig af Landsrettens afgørelse.
“Vi har behandlet en meget stor mængde materiale i relation til den aktuelle sag. Her er bl.a. fakturaer til en lang række firmaer og privat personer, der har købt blanke kort. Samtlige disse firmaer og privat personer kan nu forvente et retslig efterspil,” slutter David Würgler.

Bevismateriale fra denne sag har allerede medvirket til en dom mod et svensk firma. Firmaet blev idømt en betinget bøde på 400.000 svenske kr. samt sagsomkostninger til STOP på knap det halve.

I næste skridt i sagen mod forhandleren fra Randers skal domstolene bl.a. tage stilling til størrelsen på erstatningen. Selv om sagen erstatningsretligt er kompliceret kan det på nuværende tidspunkt slås fast, at der vil blive rejst erstatningskrav i millionstørrelsen.

I de kommende år vil der fra denne sag være materiale til at rejse et stort antal af sager i Danmark, Norge og Sverige.

Baggrunden for sagen:

I februar i år fik STOP nedlagt et fogedforbud og gennemførte en ransagning hos forhandleren i Randers med bistand af Fogedretten. Herfra sikrede man sig forhandlerens server, som indeholdt mailkorrespondance, kunderegister, regnskab over import og eksport af blanke kort m.v. Gennemgang af materialet viste omfattende handel med privat personer og firmaer i Sverige, Norge, England, De forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Grækenland, Holland, Israel, Letland, Luxembourg, Marokko, Polen, Rusland, Schweiz, Singapore, Spanien, Tyrkiet, Tyskland og Italien. I Landsretten indrømmede forhandleren at have solgt 2,7 millioner kort over tre år.